Interview med Anne Sarto
I fire år har arkitekt Anne Sarto arbejdet som rådgiver på at gøre det kommende Handicaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup til et ligeværdigt hus.
Normalt må man ikke bruge elevatorerne i en bygning,
hvis der opstår brand. Det må man gerne i de særlige safe zone-elevatorer i det
fremtidige Handicaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup.
Et eksempel, som understreger forskellen fra almindelige kontorbyggerier til
det nye domicil, hvor 18 ud af 32 handicaporganisationer skal bo.
”Det er umyndiggørende og ikke særlig ligeværdigt, at man ikke kan redde sig ud
ved egen hjælp i en nødsituation, fordi man er kørestolsbruger,” fortæller
arkitekt Anne Sarto fra rådgivningsfirmaet Mtre. Hun bruger det som et eksempel
på, hvordan Handicaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup skal være forbillede
for kommende kontorhuse.
I fire år har arkitekt Anne Sarto arbejdet som rådgiver på at gøre det kommende
Handicaporganisationernes Hus i Høje Tåstrup til et ligeværdigt hus. Hun er med
i bygherrerådgivningsgruppen, som har en ambition om, at Handicaporganisationernes
Hus skal være ”verdens mest tilgængelige kontorhus”. Det skal vise arkitekter
og planlæggere for fremtidige kontorbyggerier, hvordan man bygger et kontorhus,
hvor alle kan færdes, uanset om de har et handicap eller ej.
”Tanken er, at du ikke er mere bevægelseshæmmet, end omgivelserne gør dig til.
Hvis der ikke er en kantsten at falde over, er man jo ikke bevægelseshæmmet.
Det er ikke spor anderledes at bygge et ligeværdigt kontorhus end et
almindeligt kontorhus,” siger Anne Sarto. Hun mener, at man skal ud af vanerne
og tænke anderledes:
”Det nytter ikke at komme i tanker om, at der er lige en trappe, så skal vi
sørme også have en rampe. Det skal være med fra starten, og ikke klistres på
senere.”
Men det handler ikke bare om trapper og elevatorer, men i høj grad om, hvordan
de mange vidt forskellige handicaporganisationer skal leve sammen under samme
tag. Ca. halvdelen af Danske Handicaporganisationers medlemmer, 18 ud af 32 flytter med i det nye byggeri, fra de helt små til de større som fx Dansk
Handicap Forbund med sine 8000 medlemmer.
Det fælles byggeri lægger op til en helt ny hverdag for organisationerne, når
de flytter sammen.
”Det giver mange muligheder, men også en meget stor udfordring og omvæltning for
dem at flytte sammen i et nyt, moderne hus, som skal deles med andre. Nogle af
dem har siddet med fire ansatte på et kontor inde i Københavns centrum, og nu
bliver de pludselig synlige sammen med de andre handicaporganisationer. Der
bliver fokus på det fælles hus, og det vil skabe mere forståelse for fx
usynlige handicaps,” siger Anne Sarto.
Der er gode chancer for, at de enkelte organisationer
får opfyldt deres behov i det nye hus. Bygherrerådgivningsgruppen har lagt vægt
på at interviewe de enkelte om deres behov og forventninger.
”Nogle af indflytterne har mange ansatte med funktionsnedsættelse. De har den
holdning, at jo flere medlemmer, der kan indgå i arbejdet, jo bedre. Det er
vigtigt for dem at vise, at det er muligt at være ansat i et kontorjob, selvom
du har et handicap,” siger Anne Sarto.
Det nye fælles domicil får form som en søstjerne med
fire arme, og her får man sit eget lokale arbejdsområde. De store
organisationer får måske to ”søstjerne-arme” og de mindre organisationer har
deres kontor i én ”søstjernearm”.
”Huset er disponeret sådan, at man skal udnytte de fælles faciliteter på
etagerne. Det skal den enkelte organisation tage højde for, inden den beslutter
sig for, hvor meget plads, den har behov for til egne kontorer. Reelt skal man
kun ”bestille” areal til sine egne kontorer. Resten er i bygningens
fællesarealer,” forklarer hun.
”Grundideen er, at organisationerne kan flytte ind på deres arbejdspladser efter
ganske få eller helst ingen ombygninger. Derfor er ”søstjernearmene” indrettet
med en kombination af et-to-tre personers kontorer og åbne kontorområder, og der
er plads til 300 arbejdspladser i alt. Det bliver et fleksibelt hus, som kan
ændres over tid, men tanken er, at det er et ”generelt” hus med varierede
muligheder, så der ikke hele tiden skal bruges omkostninger på at bygge om. Målsætningen
er, at både menneskene og huset skal kunne give sig,” fortæller Anne Sarto.


