Parken for alle

Parkens 4 rum - Skoven

Dette parkrum er et tæt, småbakket landskab - et hobbitland. Terrænet er kuperet som små bakkeøer, der er beplantet med masser af flerstammede træer med stor artsvariation. Fra ankomstpladsen mod vest ledes man igennem Skoven på en snoet men klart afgrænset sti. Halvvejs på stien er der mulighed at træde ind i et cirkulært opholdsrum, hvis sider er bygget op af brændestabler, hvori der er et mylder af liv af biller og insekter. Rummet er et “laboratorium”, hvor man kan undersøge og tale om det, man har set og fundet af forskellige planter, insekter mv. i skoven, søen eller et andet sted. Man kunne bruge laboratoriet i forbindelse med en skattejagt rundt i parken hvor der er fokus på natur. Samme skattejagt kan understøttes af de QR-koder, der findes rundt omkring i parken, og som giver oplysninger om naturoplevelser i parken. Fra det cirkulære opholdsrum findes én anden udgang til en del af skoven, som er mere krævende at orientere sig i og mere vild. Her kan man vælge mange mulige veje og stier, som kan give en ny oplevelse hver gang. Skoven byder på en helt særlig naturoplevelse med dufte helt tæt på, grønt løvtag over sig - og mange små intime og private hjørner til fordybelse. Under træerne ses bregner, bunddække samt forårs- og efterårsløg. Der findes fuglefodrepladser og fuglene har rige muligheder for at yngle.

 Eksempel på hvordan man kan bruge parken:
Nogle timer tager vi over i skoven, så kan vi studere
biologiske kredsløb og tage en snak om fotosyntesen.
Jeg ender tit med at bliver der hele dagen.
Kaj 62 år - Gymnasielærer i biologi

I den nederste del at parken kommer skoven til at ligge. Skoven kommer til at bestå af:
Kuperet terræn
Flerstammede overhængende
træer
SKOVBUND

 

I det følgende link, kan du se to billeder der viser en oversigt over hele parken, samt nogle af de aktiviteter og oplevelser den vil byde på:

Billederne kan ses her